elevmateriale

Lineære sammenhæng, residualer og regression

Posted on Updated on

I den nye lærerplan er residualplot kommet ind som en del af kernestoffet. T3 lærerne har lavet et materiale, hvor eleverne i Nspire eksperimenterer sig frem til forståelse af residualer og residualplot men også, mindste kvadraters metode og regression. Materialet indeholder vejledning til brugen af Nspire og er udformet så eleverne selv kan arbejde sig gennem det evt. i små grupper. Undervejs gennemgås disse ting:

  1. At opstil en teoretisk model for et given datasæt vha. flytbare linjer.
  2. At bruge residualer og summen af residualer til at vurdere hvor godt en linje beskriver et datasæt.
  3. At forstå og fortolke residualplot.
  4. At forstå styrken ved mindste kvadraters metode.
  5. At Introducere lineær regression.

Materialet indeholder nogle større datasæt der analyseres, hvor det bliver tydeligt at residualplot kan afsløre dybereliggende (systematiske) sammenhænge om de variable, som lineær regression ikke umiddelbart viser. Disse datasæt er at finde i Nspire filen.

Udgangspunktet for materialet er at eleverne i forvejen har kendskab til

  1. Variable
  2. Forskellige repræsentationsformer
  3. Lineære funktioner (herunder notationen f(x))

Aktiviteten kan med fordel følges op af aktiviteten om forklaringsgraden.

Filer:

Residualer og regression

Residualer og regression data til opgaver

FYSIK/KEMI: Enheder i Nspire

Posted on Updated on

enheder i Nspire

En elevaktivitet der introducerer eleverne til brugen af enheder i Nspire. Aktiviteten fungerer fint med den foregående aktivitet med ti’erpotens og præfix, og er fyldt med opgaver, hvoraf man måske skal fjerne nogle stykker.

Dokument: 1.2 Enheder i Nspire

Gem

FYSIK/KEMI: Temperaturskalere

Posted on Updated on

temperaturskalaer i Nspire

En aktivitet, der starter med en LUA-simulering der illustrerer sammenhængen mellem molekylers bevægelse og omgivelsernes temperatur. Dernæst en række spørgsmål om Celsius, Kelvin og Fahrenheit skalaerne. En aktivitet der også kan bruges i matematik hvor fokus er på lineære funktioner.

Dokument: temperaturskalaer

NV/FYSIK/KEMI: Ti’er potenser og præfix

Posted on Updated on

tierpotens i Nspire

Her en elevaktivitet der kan hjælpe eleverne med at forstå ti’er potenser og præfix i de naturvidenskabelige fag. Dokumentet er en elevaktivitet hvor eleverne arbejder sig igennem forskellige aktiviteter, og afsluttes med opgaver der tjekker elevernes udbytte af aktiviteten.

I dokumentet er indholdet af nogle af siderne programmeret i Lua, mens andre sider gør brug af Nspires indbyggede test miljø.

Dokument: 1.1 Tierpotens og præfix

[Dokumentet er en viderebearbejdelse af en aktivitet fra T3 i Finland]

Gem

Gem

Enhedscirklen og de harmoniske funktion

Posted on Updated on

I disse aktiviteter undersøges enhedscirklen og de harmoniske funktioner. Filen enhedscirklen er en simpel geometrisk konstruktion der illustrer sammenhængen mellem vinklen og retningspunktets koordinater, hvor vinklen springer i skridt af 10 grader, og kan bliver over 360 grader.Harmoniske funktioner

I filen harmoniske funktioner undersøges først enhedscirklen og sammenhængen mellem radianer og grader. Dernæst undersøges de harmoniske funktioner, både ifht. deres grafiske forløb og deres afledede funktioner. Filen indeholder eksempler på selvtjekkende spørgsmål hvor eleven kan evaluere sit udbytte af aktiviteten.

Filer: Harmoniske funktioner 2016 og Enhedscirklen

 

Konstruer en julestjerne – adventskalender låge 4

Posted on Updated on

Julestjerne i NspireHer kommer det sidste juleindlæg her på bloggen. Vi konstruerer her en julestjerne i Nspire. Undervejs kommer eleven gennem enhedscirklen, den trigonometriske grundrelation (idiotformlen), eksakte beregninger af cosinusværdier og konstruktioner.

Tilpas opgaverne så det passer til din klasse.

Elevark: Julestjerner i nspire elevark

Ark med løsning: Julestjerner i nspire med løsning

Materialet er lavet af Thomas Birch, Ørestad Gymnasium

Deskriptiv statistik – grupperet data i Nspire

Posted on Updated on

Deskriptiv statistikEn samling filer med interaktive øvelser til deskriptiv statistik. Aktiviteterne illustrer hvorledes man besvarer forskellige typer af spørgsmål ved aflæsning af en sumkurve, og hvorledes sammenhængen er mellem en sumkurve og et boxplot. Desuden er der en fil der illustrer teorien om outliers.

Aflæsning af sumkurve Sumkurve, aflæse andele, v7

Sumkurve og kvartilsæt Sumkurve, aflæse kvartilsæt, v4

Teori om outliers Deskriptiv statistik, outliere teori

Adventskalender låge 1

Posted on Updated on

BismervægtLigningsløsning med bolsjer, kræmmerhuse og ligevægte

I anledningen af julens snarlige komme har vi tilladt os at åbne den første låge lidt for tidligt, så man kan give den videre til sine elever…

I den vedhæftede Nspirefil er ligningsløsning vha. ligevægtsprincippet animeret med bolsjer og  kræmmerhuse. Desuden er der udarbejdet en lærervejledning, med supplerende opgaver om ligningsløsning der bevæger sig fra den simple bismervægt analogi til ligningsløsning med omvendte funktioner.

Nspire fil:  Ligningsløsning med bolsjer og kræmmerhuse

Vejledning og opgaver: Lær at løse ligninger med TI-Nspire

Materialet er lavet af Brian Medveczky Olesen, Midtsjællands Gymnasium

Eksempelsamlingen første og anden del til version 3.6

Posted on Updated on

Kære alle

Eksempelsamlingen er nu opgraderet til version 3.6. Som det blev besluttet på et T3-Europa møde i Dublin marts 2013, skulle eksempelsamlingen omstruktureres, så den ikke kun var til  begyndere og ikke kun til mere rutineprægede aktiviteter. Den skulle nu også indeholde eksempler på aktiviteter, der understøtter begrebsforståelsen, fx passende animationer, og enkelte afsnit må gerne henvende sig til rutinerede brugere af TI-Nspire CAS.

Resultatet blev en to-deling af eksempelsamling, hvor den første del: Introduktion til værkstederne, er beregnet for begyndere, og giver en kort gennemgang til brugen af de enkelte værksteder, mens den anden del: Centrale færdigheder og begreber, både er for begyndere og øvede. Det samlede omfang er nu tre gange så stort som den gamle eksempelsamling.

Tekniske afsnit, som kan være vanskelige at håndtere for begyndere og let øvede er markeret med en stjerne * og kan overspringes i første omgang. Anden del er temaopdelt, med to generelle afsnit (dokumentstyring og variabelstyring), tre afsnit om ligninger og uligheder, funktioner og regressionsmodeller, tre afsnit om sandsynlighedsregning og statistik (deskriptiv statistik, sandsynlighedsregning og hypotesetest) samt to mere avancerede afsnit til sidst (vektorer og rumgeometri, differentialligninger).

Afsnittene er ikke nødvendigvis niveauopdelt: Fx rummer afsnittet om funktioner både aktiviteter til C, B og A-niveau. De enkelte afsnit kan stort set læses uafhængigt af hinanden og læreren kan derfor fx udvælge bestemte afsnit, som eleverne kan arbejde med i de forløb, de nu er i gang med.

Eksempelsamlingen vedligeholdes af en gruppe bestående af Mette Vedelsby, Gert Schomacker og Bjørn Felsager. Vi modtager meget gerne kommentarer med fx påpegning af fejl og  forslag til forbedringer samt ønsker om emner man gerne vil have inkluderet i eksempelsamlingen fremover.

Eksempelsamling første del Introduktion til værkstederne

Eksempelsamling anden del grundlæggende færdigheder og begreber

En rød tråd i statistikken – uafhængighed

Posted on

Uafhængighed et eksempel på en rød tråd i statistikken af Bjørn Felsager er en grundig gennemgang af hvordan man kan arbejde med statistiske test i klassen på en pædagogisk og illustrativ måde. Materialet er direkte anvendeligt til brug i undervisningen.

uafhængighed en rød tråd i statistikken ver 3_1